Alt, du behøver at vide om SATA-harddiske

HDD, SSD, RAID, SATA — listen er lang. I tech-verdenen flyder det med forkortelser, hvilket kan gøre det svært for dem uden meget hardware-erfaring at forstå, hvad det hele handler om. Det kan hurtigt blive en forvirrende omgang bogstavsuppe.

For at hjælpe med at afkode noget af tekniksproget, ser vi i dette indlæg nærmere på Serial Advanced Technology Attachment, eller SATA i daglig tale. Denne enhed er en type harddisk, der bruges i mange populære forbrugerelektronikprodukter. Siden 2007 har de fleste nye computere (både Mac og PC, bærbare og stationære) anvendt SATA-grænsefladen. SATA-drev er blot én af mange typer harddiske på markedet i dag. Vi giver dig også al den information, du skal bruge om SATA-drev: hvad de er, hvordan de virker, hvorfor de anvendes, og hvordan de sammenlignes med andre datalagringsløsninger.

Hvad er SATA?

SATA er harddiskens interface, der bruges til at læse og skrive data mellem datalagringen og computeren. Også kendt som serielle ATA’er, anvendes de både i traditionelle harddiske (HDD) og i SSD’er og findes i mange forskellige elektroniske enheder – fra laptops og stationære til servere.

SATA-interfacet har en række fordele, herunder længere kabler, hurtigere datagennemstrømning, understøttelse af flere drev via port-multiplikator-teknologi og lettere opsætning.
Der findes forskellige størrelser af SATA-enheder alt efter formålet. SATA-drev til stationære computere måler 10,2 cm i bredden, 2,6 cm i højden og 14,7 cm i længden og kaldes ofte 3,5-tommers harddiske. Til bærbare computere findes en mere kompakt version på ca. 6,9 cm bred, 0,94 cm høj og 10 cm lang – typisk kendt som 2,5-tommers harddiske.

Hvordan blev SATA-harddiske udviklet?

Før SATA-harddiske blev introduceret, var harddiske med parallel ATA (PATA)-interface de mest almindelige. Disse drev blev oprindeligt udviklet i 1986 og var meget større og langsommere end SATA-drev, med skrivehastigheder på kun 66 til 133 megabyte i sekundet, sammenlignet med 600 megabyte i sekundet for SATA.

SATA-harddiske blev introduceret i februar 2000 af Serial ATA Working Group, en nonprofit-gruppe bestående af repræsentanter fra datidens største teknologivirksomheder, herunder Dell, Intel og Seagate. Gruppen udviklede sig senere til Serial ATA International Organization (SATA-IO), som fortsat leverer vejledning og support til teknologiindustrien omkring SATA-harddiske.

Hvorfor bruge SATA-drev?

Der er flere fordele ved at bruge et SATA-drev. Først og fremmest er denne type interface markant hurtigere end sin forgænger, med skrivehastigheder på omkring 600 megabyte i sekundet. Selvom den nyere efterfølger, NVMe-drevet (Non-Volatile Memory Express), er endnu hurtigere, er SATA-drev stadig et populært valg på grund af deres væsentligt lavere pris.

En anden fordel ved at bruge et SATA-drev er kompatibiliteten. SATA-enheder kan anvendes i næsten enhver konfiguration og med forskellige producenter (selv Apple) uden problemer. Derudover understøtter de fleste SATA-harddiske hot-swapping, hvilket betyder, at man kan tilføje eller fjerne et drev uden at slukke enheden.

Alt i alt er SATA-drev en god mulighed for brugere, der har brug for en rimelig mængde lagerplads til en lavere pris end nyere NVMe-drev. De er alsidige harddiske, velegnede til daglig brug.

Is a SATA Drive an HDD or SSD?

Kort sagt kan et SATA-drev være både et HDD og et SSD. Begge typer SATA-drev har samme funktion: at lagre og tilgå data på en elektronisk enhed. Men teknologierne bag er meget forskellige. SATA-HDD’er tager lidt længere tid at starte op end SSD’er, men overførselshastigheden er den samme. Når det er sagt, har HDD’er kortere levetid – ned til to år – og rammes ofte af mekaniske problemer.

Til sammenligning har SSD’er en langt længere levetid og holder i mange år, hvilket gør dem markant mere holdbare end HDD’er. SSD’er er også meget hurtigere – både ved opstart og ved læsning og skrivning af data. Dog er SSD’er stadig en dyrere løsning sammenlignet med HDD’er, der giver samme lagerplads til en lavere pris.

Almindelige problemer med SATA-drev

I dette sidste afsnit gennemgår vi de mest almindelige problemer med SATA-drev og – hvis muligt – hvordan de kan løses.

Fysisk skade (HDD)

Symptomer på fysisk skade på en SATA-harddisk inkluderer kliklyde, summen eller slibelyde fra drevet, eller at enheden ikke registrerer drevet. Skaden kan være opstået ved forkert håndtering eller miljømæssige faktorer som overdreven varme eller fugt.

Desværre er nogle fysiske skader uoprettelige. Den bedste fremgangsmåde er at forebygge ved at håndtere drev med omhu og bruge beskyttende etuier. Hvis du har mistanke om fysisk skade, er det vigtigt at stoppe brugen af drevet for at undgå yderligere skader. Herefter kan du kontakte en datariggningstjeneste, især hvis disken indeholder vigtige oplysninger.

Defekte sektorer (HDD)

Defekte sektorer er små defekte klynger på en del af harddisken. De kan udvikles over tid som følge af slitage eller strømfejl og er desværre ikke helt undgåelige. Hvis enheden indlæser langsomt, crasher eller du har problemer med at tilgå filer, kan en defekt sektor være årsagen. Det er et tegn på, at disken snart kan fejle – lav backup med det samme og overvej udskiftning.

Firmware- eller producentfejl (HDD/SSD)

Firmware-problemer kan opstå som følge af fejl i drevets software, hardwarekonflikter eller ufuldstændige firmwareopdateringer og kan være årsagen til, at din harddisk har svært ved at starte op.

Firmwarefejl kan løses ved at tjekke harddiskproducentens hjemmeside for opdateringer og reparationsværktøjer, der matcher problemet. Hvis det ikke løser problemet, bør du kontakte producenten for yderligere support.

Overophedning (HDD)

Overophedning er sandsynligvis årsagen, hvis du bemærker overdreven varme fra din SATA‑harddisk eller oplever hyppige nedbrud ved krævende opgaver. Dårlig ventilation er en af de mest almindelige årsager til overophedning, og forbedret luftstrøm kan løse problemet. Sørg for at rengøre computernes interne ventilatorer og filtre regelmæssigt for at forbedre airflow og sænke temperaturen. Undgå også at placere computeren tæt på varmekilder som radiatorer.

Hvad du skal gøre, hvis din SATA-drev fejler

Selvom du kan tage skridt til at forlænge levetiden på din harddisk, er fejl en uundgåelig konsekvens ved al teknologi, og vi kan ikke understrege nok behovet for en regelmæssig backup-plan. Hvis du oplever fejl på din SATA-drev, kan vores team af data recovery-eksperter hjælpe — vi er verdensførende inden for data recovery og har hjulpet utallige kunder med at gendanne deres værdifulde data fra defekte enheder.

Kontakt os i dag for en gratis vurdering.